Mange tror, at indeklima på arbejdspladsen først og fremmest handler om at skrue op eller ned for termostaten. Det er en dyr og ofte upræcis genvej. I praksis hænger luftskifte, rengøring, temperatur, fugt, støv, plads og adfærd sammen, og den rigtige rækkefølge på indsatserne afgør, om du får en mærkbar forbedring eller blot endnu en teknisk investering.
Vi har set kontorer, butikker og produktionsmiljøer indefra, hvor problemet kunne løses med bedre drift, grundigere rengøring eller justering af eksisterende anlæg. Her får du en jordnær model til at finde årsagen, måle det vigtigste og prioritere de tiltag, der bør komme først.
Mange tror at indeklima bare handler om temperatur
Temperaturen dominerer samtalen om indeklima, men den fortæller kun halve sandheden. En dansk undersøgelse fra 2025 viser, at knap 30 pct. af danskerne oplever dårligt indeklima på arbejdspladsen, og over halvdelen af de generede oplever det mindst ugentligt (undersøgelsen om dårligt indeklima på jobbet).
I samme undersøgelse nævner 39 pct. dårlig ventilation, mens 29 pct. oplever for høj temperatur og 17 pct. for lav temperatur. Tallene peger på en praktisk prioritering: Undersøg luftskiftet, før du konkluderer, at termostaten er problemet.
Symptomerne viser hvor problemet ligger
Medarbejdernes oplevelser er et vigtigt signal, men de skal forbindes med en fysisk gennemgang. Undersøgelsen registrerer 32 pct. tunghed i hovedet, 28 pct. hovedpine, 33 pct. varme og svedeture, mens 19 pct. oplever hoste eller tør hals.
Ved et driftstjek ser vi derfor på mere end temperaturdisplayet. Er ventilationsriste blokerede? Bliver filtre og kanaler vedligeholdt? Samler der sig støv på overflader og tekstiler, og passer rengøringen til belastningen? Et møderum med mange mennesker kræver en anden indsats end et roligt kontor, selv når rummene ligger i samme bygning.
Start med årsagen. Kontroller drift, luftskifte, filtre, rengøring og brug af lokalerne, før du bestiller et nyt klimaanlæg. Den rækkefølge løser ofte problemet med eksisterende installationer og gør det lettere at se, om en større investering faktisk er nødvendig.
Temperatur bør stadig vurderes særskilt, især hvis medarbejderne oplever kulde eller varme. Se vores guide om hvor varmt der må være på kontoret, og brug den som en del af den samlede vurdering.
De fem elementer der udgør et sundt indeklima
Et velfungerende indeklima består af flere forhold, der påvirker hinanden. Vi arbejder typisk med ventilation, luftkvalitet, fugt, temperatur og støv, men også lys, støj og indretning kan påvirke, hvordan medarbejderne oplever rummet. De fem første elementer er et godt praktisk udgangspunkt, fordi de kan undersøges gennem både målinger, driftstjek og rengøring.
Ventilation og luftkvalitet
Ventilation handler om, hvor meget brugt luft der fjernes, og hvor meget frisk luft der tilføres. CO2 er en praktisk indikator for personbelastet luftkvalitet, fordi niveauet normalt stiger, når mange mennesker opholder sig i et rum uden tilstrækkeligt luftskifte. Arbejdstilsynet angiver en vejledende øvre værdi på 0,1 procent CO2, cirka 1.000 ppm, mens et niveau over 0,2 procent i mere end korte perioder vurderes som tegn på utilstrækkeligt luftskifte (Arbejdstilsynets vejledning om mekanisk ventilation).
Ved mekanisk ventilation bør der indblæses mindst 5 liter luft pr. sekund pr. person plus 0,35 liter luft pr. sekund pr. kvadratmeter gulv (krav og regler om luftkvalitet). Rengøring kan mindske støv og partikler, men den kan ikke erstatte frisk luft. Et rent lokale med et underdimensioneret eller dårligt fungerende ventilationsanlæg vil stadig føles tungt.
Fugt og temperatur
Temperatur bør vurderes sammen med fugt og luftbevægelse. Arbejdstilsynet anbefaler som udgangspunkt 20-22 °C i arbejdsrum og en relativ luftfugtighed omkring 40-60 procent (regler og anbefalinger om luftkvalitet).
For lav fugt kan give tørre slimhinder og ubehag, mens høj fugt kan forstærke lugtproblemer og skabe dårlige betingelser for bygningen. Vanddamp kommer blandt andet fra mennesker, rengøring og processer. Derfor skal udluftning og eventuel affugtning passe til den faktiske belastning.
Støv som skjult belastning
Støv kommer fra gulve, tekstiler, pap, emballage, overtøj og selve aktiviteten i lokalet. Det lægger sig ikke kun på skriveborde. Det kan også samle sig på ventilationsriste, over gulvlister og i tekstiler, hvor almindelig overfladeaftørring ikke er nok.
En ryddelig arbejdsplads er lettere at rengøre og vedligeholde. Det er også en del af Arbejdstilsynets anbefalinger, fordi orden gør det muligt at fjerne støv mere systematisk (vejledning om et sundt indeklima).
Sådan måler du luftkvalitet og fugt korrekt
Uden målinger bliver indeklimaarbejdet hurtigt baseret på fornemmelser. Det betyder ikke, at du skal begynde med en omfattende teknisk undersøgelse. Du kan få et bedre beslutningsgrundlag ved at måle de samme parametre på relevante tidspunkter og sammenholde tallene med medarbejdernes oplevelser.
Begynd med CO2
Placér en CO2-måler i opholdszonen, ikke lige ved et indblæsningspunkt, et vindue eller en dør. Mål både i almindelige arbejdsperioder og under møder, hvor belastningen ændrer sig. Se efter mønstre over dagen, ikke kun én enkelt aflæsning.
Arbejdstilsynets vejledende grænser gør CO2 til et nyttigt første filter. Ligger niveauet gentagne gange omkring eller over 1.000 ppm, bør du undersøge luftskiftet. Overstiger det 0,2 procent i længere perioder, er der grund til at reagere på ventilationen (den tekniske vejledning om ventilation).
Brug fugtmåling med omtanke
Et simpelt hygrometer kan vise, om fugten svinger markant. Placér det væk fra radiatorer, direkte sol og rengøringsområder. Notér målingerne sammen med temperatur, lokale, tidspunkt og antal personer.
Der findes ikke én måling, der forklarer alle problemer. En CO2-måling siger mest om personbelastning og luftskifte, mens fugtmålingen kan pege på behov for bedre udluftning, affugtning eller ændrede rengøringsrutiner. Ved vedvarende lugt, synlig fugt eller mistanke om skimmel skal du få problemet undersøgt fagligt i stedet for at justere på termostaten.
En enkel målerutine
- Vælg repræsentative rum: Tag kontorer, møderum, pauserum og områder med særlige processer med.
- Registrér driften: Notér, hvornår ventilation, rengøring og adgangsaktivitet foregår.
- Sammenhold data: Sammenlign målinger med klager, tidspunkt og lokalets faktiske anvendelse.
- Test én ændring ad gangen: Justér eksempelvis driftstid eller møblering, og se om målemønstret ændrer sig.
- Dokumentér opfølgningen: Gem målinger og beslutninger, så APV-arbejdet bliver konkret.
Billige sensorer kan være nyttige til at opdage variationer, men de bør ikke stå alene ved tekniske tvister eller større byggeændringer. Ved alvorlige eller vedvarende problemer er kalibrerede instrumenter og faglig fortolkning en bedre investering end at samle mange upræcise tal.
Når dårligt indeklima bliver et forretningsproblem
Dårligt indeklima bliver et ledelsesanliggende, når det påvirker mere end komforten. Det sker, når medarbejdere mister koncentrationen, når fejl opstår i gentagne arbejdsgange, når kunder møder et tungt eller støvet miljø, eller når driften bruger tid på tilbagevendende klager uden at finde årsagen.
Den danske undersøgelse fra 2025 kobler indeklima direkte til arbejdsdagen. 45 pct. vurderer, at de bliver mindre produktive, og 30 pct. angiver, at de kommer i dårligt humør, når indeklimaet er dårligt (undersøgelsen om indeklima og arbejdsoplevelser). Det er ikke en beregning af en bestemt økonomisk omkostning, men det er et klart signal om, at indeklima påvirker organisationens funktion.
Kig på driftsdata sammen med oplevelser
Vi anbefaler, at du ikke forsøger at isolere indeklimaet fra resten af driften. Se i stedet på sammenhængen mellem:
- Sygefravær: Er der gentagne klager eller fraværsmønstre knyttet til bestemte lokaler?
- Kvalitet: Opstår der flere fejl, når medarbejdere arbejder i rum med tung luft eller varme?
- Kapacitet: Fungerer møderum og arbejdsstationer dårligere, når belægningen ændrer sig?
- Trivsel: Kommer de samme gener igen i APV, trivselsdialoger eller henvendelser til ledelsen?
- Kundetid: Påvirker støv, lugt eller varme oplevelsen i butikker, receptioner eller fællesarealer?
Der findes ikke en entydig national opgørelse over, hvor mange der arbejder i dårligt indeklima. En arbejdsmiljørapport peger samtidig på, at indeklima historisk er knyttet til bygningers drift, vedligehold og anvendelse, og at emnet ikke kunne identificeres særskilt i de danske erhvervssygdomsdata i 2018 (arbejdsmiljørapporten om indeklima).
Et indeklimaproblem er ikke kun et tal på en sensor. Det er et driftsproblem, når mennesker og arbejdsprocesser gentagne gange påvirkes af de samme forhold.
Beregn uden at gætte
Du behøver ikke sætte et opdigtet beløb på hvert symptom. Start med at registrere arbejdstid brugt på klager, ekstra rengøring, fejlretning, flytning af medarbejdere og tekniske udkald. Sammenhold det med målingerne og vurder, om en driftsændring kan fjerne en tilbagevendende belastning.
På den måde bliver beslutningen mere præcis. Du kan se, om en løsning kræver teknisk ombygning, eller om problemet kan reduceres gennem rengøring, indretning, ventilationens driftstid og klare aftaler om brug af lokaler.
Prioriteringsmodellen der giver størst effekt først
Store investeringer virker tiltrækkende, fordi de føles som en tydelig løsning. Men et nyt anlæg løser ikke et problem, hvis filterservice mangler, indblæsningen er blokeret, lokalet bruges anderledes end projekteret, eller rengøringen ikke når de støvende overflader.
Vi anbefaler en model i tre niveauer. Arbejd nedefra og op, og dokumentér effekten efter hvert niveau.
Niveau 1 med drift rengøring og adfærd
Første niveau handler om det, du kan ændre hurtigt:
- Ryd arbejdszoner: Fjern genstande, der blokerer ventilationsriste eller gør gulve og overflader svære at rengøre.
- Tilpas rengøringen: Prioritér kontaktflader, støvopsamlende områder, tekstiler, kanter og riste efter den faktiske belastning.
- Aftal udluftning: Brug vinduer og døre fornuftigt, når bygningen og sikkerheden tillader det, uden at skabe træk.
- Se på møder: Flyt tætte møder til rum med tilstrækkelig ventilation, og undgå at presse for mange personer ind i små lokaler.
- Følg op: Registrér klager og gentagne observationer, så rengøring og drift kan justeres.
Dette niveau kræver ofte koordinering mere end kapital. Det kan gennemføres hurtigt, men skal gentages systematisk for at holde effekten.
Niveau 2 med teknisk justering
Hvis målinger viser vedvarende høj CO2 eller ustabil temperatur, skal eksisterende ventilation gennemgås. Kontrollér filtre, driftstider, indregulering, spjæld, sensorer og om anlægget faktisk passer til rummenes nuværende anvendelse.
Rigtig rækkefølge: Først fjern de åbenlyse driftsfejl. Derefter justerer du anlægget. Først til sidst vurderer du, om bygningen mangler kapacitet.
Niveau 3 med større investeringer
Nyt ventilationsanlæg, bygningsændringer eller avanceret klimastyring kan være nødvendigt i ældre eller ændrede bygninger. Men beslutningen bør bygge på dokumenterede målinger, belastningsmønstre og en vurdering af både energiforbrug, vedligehold og arbejdsmiljø.
Rengøring og serviceløsninger i praksis
I detailbutikker med høj kundetrafik samles støv og indbåret snavs hurtigere end på et kontor. Her er rengøringsintensiteten afgørende for indeklimaet, især omkring indgangszoner, måtter, gulve og reoler. En butik kan se ren ud ved åbning og stadig kræve en anden plan på dage med høj belastning.
I kontormiljøer begynder vi typisk med støvbinding på gulve, systematisk aftørring af arbejdsflader og kontrol af ventilationsriste. Tekstiler, reoler, kabelbakker og områder under møbler bliver ofte overset, selv om de samler støv over tid. Ændres møbleringen, skal rengøringsplanen følge med.
Tre miljøer kræver tre løsninger
I produktion og fødevareproduktion skal rengøringen tilpasses processtøv, spild, temperaturforhold og hygiejnekrav. Løsningen kræver ofte en klar adskillelse mellem daglig rengøring, specialrengøring og kontrol af filtre eller støvopsamlende områder. Koordinér arbejdet med produktionen, så rengøringen ikke hvirvler støv op, mens medarbejderne arbejder.
En serviceaftale bør beskrive faste rutiner, ansvar, kontrolpunkter og en enkel vej til ændringer, hvis belastningen skifter. Dansk Erhvervsservice ApS arbejder med erhvervsrengøring, specialrengøring og ejendomsservice, som kan tilpasses kontorer, butikker og produktionsmiljøer. Ved behov kan du også læse om rengøring af ventilationsanlæg.
Det der ofte ikke virker
En ren skrivebordsplade løser ikke et støvproblem, hvis gulve, tekstiler og riste ignoreres. En ekstra rengøring uden ændring af metode eller prioritering giver heller ikke nødvendigvis en varig forbedring. Start derfor med de flader og zoner, der samler mest støv, og tilpas derefter frekvensen til den faktiske belastning. Rengøring, ventilation og brugen af lokalerne skal vurderes samlet.
Sådan kommer du videre med det næste skridt
Et bedre indeklima kræver opfølgning i driften, ikke kun en enkelt måling. Brug APV'en til at samle medarbejdernes oplevelser, fysiske observationer og relevante data. Efter Arbejdsmiljøloven skal APV'en revideres mindst hvert tredje år, og indeklima bør stå på dagsordenen også uden aktuelle klager.
Begynd med tre praktiske skridt:
- Kortlæg målingerne: Mål CO2, fugt og temperatur i relevante rum over en uge. Registrér samtidig belægning, møder, rengøring og eventuelle gener.
- Gennemgå støvkilderne: Invitér rengøringsleverandøren med på en fysisk gennemgang af gulve, tekstiler, overflader og ventilationsriste.
- Lav en handlingsplan: Beskriv hvert problem, udpeg en ansvarlig, vælg indsats og aftal dato for opfølgning.
Prioritér først forhold, der kan løses gennem drift, rengøring og adfærd. Sæt derefter teknisk bistand eller bygningsændringer på planen, hvis observationer og målinger viser behovet. Det er kernen i et velfungerende facility management-arbejde, hvor rengøring, vedligehold og arbejdsmiljø ses samlet.
Kontakt os gerne for sparring om en gennemgang af indeklima og rengøringsløsninger i jeres lokaler. Vi hjælper med at omsætte observationer til konkrete prioriteringer.
Kontakt os for at drøfte jeres lokale indeklima. Vi hjælper med konkrete prioriteringer, der skaber mærkbart bedre vilkår for medarbejderne.